Bøn til Midfaste søndag
Kærlige Far,
Vi takker dig, fordi du altid er hos os på trods af, at vores liv tit bliver ødelagt af vore egne gerninger.
Vi beder dig, hjælp os til at vende os bort fra verdens fristelser og bekymringer og leve i tillid til dine gaver.
Giv os styrke og kræfter til at give dit ord og din kærlighed videre til mennesker, vi møder på vores vej.
Amen